Louise Juhl

I går så jeg en udsendelse om en mand, der forsøgte at overleve på den mongolske slette. Her kan der blive ned til 65 graders frost, bevoksningen er lav og sparsom. Den mongolske slette siger det, som det ér. Det vil sige: ikke meget. Manden havde ikke net til fisk, så han forsøgte sig med […]

Jeg er ved at skrive en bog: “Anekdoter fra et alt forvirkeligt liv” – om akavede elefanter i meget trange og pinlige rum.Det er ikke fordi der er noget i vejen, snarere for lidt: På bordet ligger en Kodakfilm fra mit bryllup, der stadig ikke er fremkaldt og en pose Kims Kartoffelchips, der er blevet bløde […]

Ét år får jeg en lilla undertrøje i fødselsdagsgave. Den har en rosa giraf trykt på maven, skuffelsen er enorm, men jeg smiler og lader som om. Det er jo en gave og gaver skal man tage imod med taknemlighed, det har min mor lært mig. Alle pakkerne ligger på en bakke af plast, øverst […]

I sidste uge fortalte min terapeut mig om en app, der fem gange om dagen skal minde os om, at vi skal dø. Jeg gik derfra uden at helt at forstå, om det var ment som en anbefaling eller en advarsel?Du siger, det har blæst i nat, jeg nikker. På DRs hjemmeside skriver de, at […]

Jeg sidder på sommerhuset terrasse, læser noveller, stjæler en andens erindringer: en korsikansk måge, en død drageflyver og sætningen: “Al erindring forekommer mig at være sørgelig.” Den slags minder er guld værd, også selv om de ikke er ens egne.Om lidt kommer mine forældre og brødre. De vil få serveret rimmet laks, salat med plukket […]

Jeg sidder på terassen i sommerhuset og læser “Spøgelser, overalt” af Judith Hermann. Mere præcist den novelle, der handler om hendes forældre, der rejser til Venedig på ferie. Hovedpersonen, en trediveårs kvinde, sidder i en umage lejlighed på Korsika for at komme sig ovenpå endnu et ulykkeligt kærlighedsforhold. Hun forsøger at tænke på ingenting – […]

Morgenen mærkes – selv fra under dynen. Hunden skraber mod døren, og jeg står op. Jeg åbner døren ud mod grunden og følger efter dyret ud. Mosset knitrer køligt mellem mine tæer, jeg er ikke andet end hud og trusser. Hunden letter ben op ad en skovfyr, det varme pis sender skyer af damp ud […]

Det er I 2002, jeg arbejder som pædagogmedhjælper, først i en vuggestue, senere en børnehave. Ikke fordi jeg ved noget særligt om børn, men jeg er glad for jobbet uanset: Jeg får lov at spille trafikspil med ungerne, mens pædagogerne går til møder og superviserer hinanden.Rød mand stå, grøn mand gå.Jeg hjælper dem i flyverdragterne […]

Om et par timer kører M og jeg nordpå for at trække vejret i langdrag. Jeg håber at tabe mig selv af syne: Få øje på en nåleskov, en rød glente og drikke mig mildt beruset under en dyne på terrassen. Jeg har ingen planer udover at spille stangtennis og undgå at få bolden i […]

Jeg læser en andens digte. De er skrevet med skrifttypen avenir next og handler om gardiner og murværk, kæber og riskorn – og lidt om en paraply. Det hele er meget forvirrende, digtene er, og de hårdt hældende hustage. Det er svært at holde styr på, som et næsten ingenting: At fange sne med hænderne – så […]