Ensomig #806
by Louise Juhl Dalsgaard
I dag ville min farmor være fyldt hundrede og ti år
ting jeg husker:
gravhunden Ib
solfaldne gardiner
og Jimmy Connors
som min farmor afskyede
fordi han var sådan en
Mors Dreng
hun foretrak John McEnroes hidsige temperament
sprængt tunge og surtsyltede asier
men stemte i tre årtier på Poul Schlüter
som gav hende røde kinder
hver gang han trådte frem på skærmen
og som hun altid omtalte
som ´den pæne mand´
det var den slags helt umulige balancer
hun mestrede
min farmor havde verdens tryggeste barm
som jeg altid for vild i
helt uden at blive bange
for inde imellem de bryster
var mørket ikke mørkt
men tætvævet og fyldt med dun
jeg tror ikke
på et liv efter døden
men jeg tror på
at der inde imellem min farmors bryster
stadig findes et sted
man kan fare vild
uden at blive væk