Louise Juhl

Jeg hører en del radio, mest podcasts men også flow. Jeg holder særligt af det sidste, flowradioen, det program, man tilfældigvis får skruet op for på vej tilbage fra et møde i Ikast, man allerede har glemt, hvad handlede om. Alt det, man får kendskab til i en kø uden for Hørning. Ufrivilligt, men ikke […]

Hendes bror sætter ild til sig selv, dagen før han fylder halvtreds. Han lægger sig på et brandfængende tæppe, han har mættet med benzin, og smider en stormtændstik. Det er en kvindelig betjent, der overbringer beskeden, hun beklager dybt.I månederne op til, har hun planlagt hans fest i detaljer. Lejet et karaokeanlæg, købt shaker og […]

Min første rigtige ven hed Casper. Måske er ven et forkert ord, han var min nabo og to måneder og syv dage ældre end mig. Det, mente han, betød at han skulle bestemme. Vi legede tit i haven, jeg var den skovl, Casper brugte til at flytte jord med. Jeg lå på knæ og gravede […]

Før nogen er stået op: Morgenhår og så den den her pludselige ømhed, man ikke ved, hvad man skal stille op med. Måske er det med dén, som det er med for tidligt fødte enhjørninge og dagsommerfugle. De trives bedst uberørt af ord og menneskehænder, det er noget med støvet på deres vinger. Så derfor ikke […]

Jeg lærte tidligt, at der var mennesker ude i verden, der led. Altså virkelig led. Ikke fordi de skulle i seng før klokken ti, eller ikke måtte få nutella på deres brød til morgen. Men fordi der faldt bomber over deres huse, og der ingen mad var at få. Så jeg holdt op med at […]

Der vokser en gran ved siden af min lunge, den venstre lunge, en hel lille gran er det, jeg ved godt, at der i virkeligheden ikke vokser nogen gran, selvfølgelig gør der ikke det, men der vokser noget, der kunne være en gran, og den vokser ved siden af noget, der kunne være min lunge, […]

Det var den her mand. Alle vidste hvem han var, men ingen kendte ham. Han gik i højrøde bukser med seler og sagde sådan en lyd. Ligesom en krage, krakrakra, mens han bevægede armene op og ned. Når børnene spurgte, svarede de voksne altid det samme. At “han ikke ville forstyrres”. Det var tydeligt, at […]

Det var det samme år, min morfar begyndte at miste. Først hørelsen, så det venstre ben, så min mormor. Til sidst mistede han lysten til livet. Han døde den 14. november nitten hundrede og seksoghalvfems, jeg sang: ‘Stille hjerte sol går ned’ i flere timer derefter. Vist nok fordi jeg havde læst et sted, at […]

Det forekommer måske irrelevant. At skrive om hestene. Om deres maner og manker og forskellen imellem. Men når de nu står her, på en mark i det midtjyske og damper, som om det ikke var tilfældigt, at de stod på netop den her mark, i netop denne tekst, ja så er hun nødt til at […]

Jeg var hende med den lidt for brede bag og det lidt for tunge hoved. Gik mere op i matematik og kaosteori end i mit udseende. Til fester var mit tøj det samme som til hverdag, fløjlsbukser og en sweatshirt med logo. En sjælden gang imellem forsøgte jeg mig øjenskygge, men det endte som regel […]