Martin kalder mig for Elskede, Mit skyggehjerte, Min kærlighedsheks. Han lægger en sten under min hovedpude, for at minde mig om, hvor jeg har havn, hører hjemme, siger han. Han skriver små beskeder og lægger dem rundt omkring, under urtepotten, elkedlen. Og knivblokken: ”Ske, skete, skar, skåret”. Han køber røde roser, sætter sig på knæ […]
Min morfar var på mange måder en særlig mand, høj og tynd og med en meget markant næse, som var det første, man bemærkede, når man så ham. Han havde et voldsomt temperament men modsat en meget beskeden appetit, han nøjedes for det meste med en kop kaffe med skilt fløde og fire sukkerknalder drukket […]
Hvis man gennemgår studier om arv og miljø, hvad der er hvad og hvem, der er hvem, er forskerne langtfra enige. Flere mener, at miljøet er klart den stærkeste faktor, at mennesker så at sige kan masseres og modelleres ved hjælp af de rette stimuli: Kærlige hænder, lyttende omsorg. At alle sår kan læges, også […]
Længe før vi mødes første gang, han og jeg, forklarer min mor mig vigtigheden af, at jeg får mig en uddannelse. Jeg er fjorten og vred på alt. På de voksne, mit liv, på fremtiden. Jeg beskylder hende for fine fornemmelser, at hun vel bare frygter, at hendes datter skal ende som en simpel arbejder. […]
Fire dage senere melder han sig til en kursus i kodning og forsøger at finde rundt. I begreber og forkortelser, html og CSS, JavaScript og Objective-C. Pludselig handler det ikke længere om dæmoni og forbandelser men om logik og gentagelser. Han går hurtigt kold, rejser sig og skænker en kop kold kaffe fra køleskabet. Han […]
Hun foreslår, at vi går en tur i haven, der er så mange ting, der spirer frem, siger hun og peger rundt. På hækken, der har fået knopper og tulipanerne, der kun er få dage fra at springe ud. Haven er hendes helle, her er planterne ordnet efter nytte eller nydelse. Køkkenhaven er sået til med persillerod, rødbeder og ærter. […]
Der er også gode dage, ja. Turen til Thy, for eksempel, vi vandrer ni timer ad smalle stier, der er lyng og krat overalt. Og så pludselig: meterhøje klitter. Hans øjne bliver fugtige, – se, han tager min hånd og klemmer den, det gør lidt ondt. Han går forrest hele vejen, viser vej, taler og taler, […]