Louise Juhl

Hunden finder en enlig handske i græsset ved søen. Bærer den stolt med hjem i munden. Helt op i sofaen, hvor den vogter over fundet med lige dele vagtsomhed og ømhed.-Dén kærlighed til det tabte, dén stolthed ved at give det nyt liv.

svalerne svimler græsset ligger i foster jeg gider ikke tælle til fem

Sidder i toget på vej hjem og ‘dømmer’ folk på deres mundbind. En har ét på med dannebrog en anden ét med regnbueflag. En tredje bærer mundbind i pink satin og en fjerde ét med Simpsons. De fleste bærer de medicinske blå, insisterer: “dont judge me by my lack of face”

Hun skriver breve. Til ingen, fra ingen. Eller genkalder sig en ordveksling fra for længst:-Hvordan går det? -Det går ikke.-Det er jeg ked af at høre, hvad er det, der ikke går? -Det er det hele. -Det hele? -Det hele! Hun fortæller om ørkenspringrotterne, hun holdt som kæledyr, da hun var barn. Tarzan og Halefrandsen. Hvordan de sov det meste […]

Da jeg var omkring de tretten skrev jeg slogans overalt, hele tiden, på forsiden af min Fjällräven, for eksempel. “Jorden er rund af en grund”, skrev jeg, og når nogen spurgte, hvad grunden så var, svarede jeg: –At det rimer.

Man skulle være en hund. Jeg har lige været i skoven med Mumrik, jeg talte: Ethundredeogni gange kastede jeg en pind, og ethundredeni gange bragte hunden den samme pind tilbage. Hver gang med stolthed, logren og stor glæde: -Juhuuu -Se!-Hvad siger du så? Tænk om man kunne overføre bare lidt af dyrets begejstring til de […]

Jeg troede egentlig, at man blev mere robust med alderen. At erfaringen ville bibringe lidt hård hud på hjerteklapperne. Ikke kynisme, slet ikke, bare en vis evne til at ’bære over med’ tingene fremfor at bære dem – allesammen og hele tiden. Men noget må være gået galt, eller også har jeg simpelthen misforstået det. […]

Kære hul i min sokJeg kender godt følelsen. Af at være et hul altså – og så i en sok. Man skal jo starte et sted, og de fleste af os starter præcis som dig, på bunden, og kæmper os op. Op og op og op. Ikke fordi vi ved, hvad vi skal deroppe, men […]

Jeg læste engang en bog om en kvinde, der var så vred, at hun gik i stykker. Huden sprak, tænderne faldt ud, hendes hjerte eksploderede. Det var vildt og voldsomt – der var blod og væv og puds overalt. Skræmmende smukt. Dét, jeg husker bedst, er dog, at selv da kvindes krop var sprængt i […]

For lidt siden fløj en fugl mod min rude, den faldt til jorden. Jeg løb ud på den anden side: Dyret lå med lukkede øjne og stive ben, livløs. Jeg satte mig på knæ ved siden af, i det samme åbnede fuglen sine øjne. Sådan sad vi lidt og så, indtil fuglen fandt tilbage på […]