Louise Juhl

Jeg plager længe og får til sidst lov at få en kanin. Jeg køber en saltsten og en drikkeflaske med røde hjerter og forer buret med helt frisk hø. Hver dag, når jeg kommer hjem, tager jeg kaninen op ad buret, lægger den i mit skød og aer den over pelsen. Jeg aer og aer […]

Tore ville ikke være venner med mig. Jeg spurgte ham ellers tit. Både i ni-frikvarteret, i spisepausen og efter skole:  “Skal vi være venner,” spurgte jeg, men Tore gjorde sig ikke engang den umage at ryste på hovedet eller svare nej. Han gik bare videre, som om han ikke havde hørt, hvad jeg spurgte om. […]

Jeg kan huske det år, alle malede deres vægge gule. Også jeg selv. Jeg boede i en etværelses med skråvægge og udsigt til en grumset spildevandssø. Min mor hjalp mig. Vi købte to natursvampe i Helskosten og bevægede dem i cirkler henover væggen. En hel dag malede vi, gjorde kun få holdt. Min mor spiste en […]

Hver morgen når jeg står op, opløser jeg tre skefulde psylliumfrøskaller i lunkent vand, jeg har læst at de uopløselige fibre narrer kroppen til at tro, den får mad, og dermed sætter forbrændingen i gang. Så tager jeg en tæt tynd trøje på, gamacher og sko og løber ti kilometer, undervejs tæller jeg alt, jeg […]

I går havde de lovet regn, men holdt det ikke. Så jeg gik tur med hunden i to stive timer . i regnfrakke og knælange gummistøvler i tørvejr. Da jeg kom hjem kunne jeg vride min skjorte, så våd var den, ikke af regn men af sved og kondens og ærgrelse. Så satte jeg mig […]

Min mor har fortalt, at hun, da hun var gravid med mig, hele tiden sultede. Ikke efter brød og ris, kager eller fede chips, men efter tomat og saltlakrids. Ikke en pastil hér og en skive tomat dér, men i samme bid: Hun bandt en bred lakridsrulle rundt om en tomat, det kan lyde let, […]

Jeg lærer mig det meste af Brugsens Slankebog udenad. Der er madplan til en hel uge – til alle dagens måltider og med præcise mål og mængder. Morgenmad kl 7.30: Et blødkogt æg, et halv stykke brød med ost, og halvanden deciliter ylette. Til frokost foreslås tre halve stykker brød smurt med sød sennep: ét stykke med […]

Jeg havde troet, det ville være anderledes. Ikke nemmere bare mere gennemskueligt – hvem jeg kæmpede mod, hvad: Om det var Rhododendronbuskenes voksende skygge eller ensomheden, når jeg for tredje gang samme dag går i Brugsen for at købe ind. Først salt til opvaskemaskinen, så clips til at lukke poser (ikke fordi, jeg har noget, […]

I børnehaveklassen sad jeg ved siden af en dreng, der hed Kaspar. Han havde kridhvidt hår og bukser, der hang som sække omkring hans ben, så tynd var han. Faktisk så tynd, at han fik lov at leve af nutellamadder. kl 9.00 fik han to stykker knækbrød med nutella og til frokost to skiver lyst […]

I august besluttede jeg, at det skulle være slut, men uden at vide, hvad “det” var. Jeg satte bare et kryds på min hånd, og hver gang jeg så ned på den, tænkte jeg: “det skal være slut.”Jeg begyndte på at løbe. Først tre kilometer, lige nok til at nå den nybyggede skole i beton […]