Ensomig #823
by Louise Juhl Dalsgaard
Det er ikke stemmerne
der taler den her morgen
men Sylvias Mother:
“Please don’t say nohing/
to make her start crying and stay”
point taken
I går læste jeg et digt om
en bæver, der var bange
om hashklubber og bedøvede hunde
i dag vil jeg læse jeg om regnen og nåden og
den vindstille hvede
fordi det alt sammen
findes i flæng
Jeg har taget en omsorgsdag for hunden
men er ellers og som
altid
alene
det er ok
selvom jeg jo godt ved
at man ikke kan trække 9 fra 4
´så må man ud at låne´
kan man dét
kan man gå rundt med
hatten i mandagshånden
spørge:
kan du undvære lidt
af dig selv og hvis ja
må jeg så låne?