Louise Juhl

måske er der en 
der spørger
hvordan det går
og måske er der en 
der svarer

mest sandsynligt er det dog
at ingen spørger
og ingen svarer

derfor
digtene

så alt det 
der ikke finder sted
alligevel kan ske:
en doven hveps
allersidste men stadigt
bidende brod 

en punkteret midte

og så solen
der hænger 
på et ethundredeogniogfyrre
komma seks kilometers afstand
men stadig mærkes 
som en farmors
krogede og
kyndigt kærlige hånd
der tålmodigt tilsmager sovsen
en tirsdag i marts