Louise Juhl

forleden så jeg en udsendelse
på National Geographic Channel
det handlede om en irsk dyrlæge
der måtte lave akut kejsersnit
på sort ko af racen Dexter

det hele gik så hurtigt:
et dybt snit i koens mave
et hårdt træk
få sekunder
så var kalven forløst

jeg kunne ikke nå at se væk

den lå på jorden
med alt for åbne øjne
og ingen vejrtræk
med en lang og nopret tunge
ud af munden

dyrlægen gjorde sit bedste
han hev kalven hen over et hegn
og slog den med flad hånd
på først den ene
og så den anden kind
til der ikke var flere kinder
at slå på
ikke mere håb at slukke

jeg ved det godt
at der er langt større ting
at sørge for
at sørge over
end en dødfødt kalv

pandemi
flygtningelejre
klimakatastrofer
menneskehandel

måske var kalven
og dens sørgende mor
den kæmpende dyrlæge
med blod til op over begge albuer
bare et meget konkret og
meget mærkbart billede
på alt det alt for abstrakte
der sker

jeg ved det ikke
jeg ved bare
at jeg græd hele aftenen
og hele natten med
og vågnede helt udtørret
næste morgen og tænkte:
LIV!

så kørte jeg i plantecenter
købte pinus-fyrel
efantgræs krydderurter
marehalm bellis
broget primula

200 kilo økologisk plantejord
og en spade af mærket Fiskars

det er ikke nok at plante sin have
det er langtfra nok
det ved jeg godt

nogle gange må man bare nøjes
starte et sted
kæmpe for en kalv
grave et hul
stå op og håbe på
at selvom det ikke er nok
er det værd at tage med