Louise Juhl

Ét år får jeg en lilla undertrøje i fødselsdagsgave. Den har en rosa giraf trykt på maven, skuffelsen er enorm, men jeg smiler og lader som om. Det er jo en gave og gaver skal man tage imod med taknemlighed, det har min mor lært mig. Alle pakkerne ligger på en bakke af plast, øverst […]

Jeg vil ikke træde på sneglen, eller på den langsomme orm med børster, eller alle de andre, der ligger ned. Jeg ved det godt. At det er banalt, det der med at dø, og at jeg savner min morfar – endda på en søndag. Men jeg vågnede, og turde ikke se under mine sko. Dem, […]

De sidste år min morfar levede, havde han kun eet ben. Ikke at det gjorde nogen forskel: “Hvad man ikke har i benene, må man have på hovedet,” plejede han at sige, og gned sin skaldede isse. Han var tømrermester, elskede sit fag, og behandlede træ med samme omhu, som en fugl pudser fjer. Alle […]

Jeg kan huske, at min farmor begyndte at tale om “dem”, hvordan de fjernede ting fra hendes hjem, hvordan de hver gang, tog lidt mere med end sidst. Og jeg kan huske, hvordan jeg spurgte hende, hvem det var, hun talte om, hvem “de” var, og at hun hver gang svarede: “dem”. Jeg kan huske, […]

“Indianerne kommer fra Indien,” siger barnet, “nej,” retter mor uden at sige, hvorfra røgen stiger, hvilken brand. Barnet pisser i bukserne: “det er legen, det er røgen, det er ilden.” “Nej,” svarer mor, og skifter barnets tøj. Mor taler, barnet lytter, det er sådan, det fortælles: det vilde, det brændte, nogens børn. “Jeg er dansk,” […]

Jeg er lige gået forbi en skole, klokken var før 7, så der var ikke mødt nogen, i vinduet hang alfabetet skåret ud i pap, bogstavelig talt. Så enkelt er det måske, sproget? Nå, men jeg kan huske engang i femte klasse (måske før?), vores klasse skulle stå for årets skolekomedie (det hed det, skolekomedie, […]

De drømme. Hvor alt er bittesmåt, så småt, at det kan fjernes med en pincet. Det er ikke det, at det er småt, eller pincetten, som sådan. Men dét, at alt bliver mindre og mindre og mindre og mindre, uden nogensinde at forsvinde. Min mor, for eksempel, hun skrumper ind i de drømme. Hun bliver […]

nogen gange skal jeg være helt alene. jeg skal sidde på en udtræksseng ved et fremmed vindue, og forsøge at bestemme, hvor jeg skal hænge mine arme, jeg skal virre med hovedet, fordi det er sådan jeg gør, når jeg er alene, virrer og vipper. jeg skal vinke til en farmor, jeg aldrig har haft, […]

Jeg sidder på hug, og samler sten i en bunke. Det er sommer og varmt. Jeg beder solen om at dæmpe sig: “Schhhhys, du må skrue ned for lyset, så du bedre kan forstå, hvad et mørke er”, hvisker jeg. 
Min mor smiler, og siger, at jeg er et klogt og empatisk barn. Jeg ved […]

Kære dagbog, Jeg har hele dagen tænkt på hækle-liser. Og på et spil min mor og jeg spillede, når dagene blev for lange. Det handlede om kuber, spillet, om bikuber. Små mangekantede rum, man skulle danne mønstre med, så de dannede en kube. ”Jeg skal huske at spørge dig, hvem jeg er. Og om.” Jeg […]