Louise Juhl

Morgenen er fuld af grådig omsorg: – Noget for noget, hvisker den, og jeg ved godt, hvad det betyder: At jeg resten af dagen skal kæmpe med en gæld, der vokser hurtigere end tiden til at betale den tilbage.  

ÅH  

mærker mig i en nedgroet negl, en navlerefleks (lilla!), en lille fed rotte, der gnaver sult i mit mellemgulv – al den støj! – sofie er elsket, men karen elisa, julia petrine, alle dem jeg kunne være, måske er, hvad med dem?, jeg har købt en ralph lauren sweater i vinrød, storimperialistisk og med pufærmer, derfor har […]

Du taler til mig, som man taler til et barn, du kalder mig hund, og klør mig bag øret [*vufvuf*] Nu kalder du på din Kokos-Ugle [*Kokosuuuugle*] Nu ser du mig i øjnene, som om jeg var lavet af sukker og fedt. [*uuuuhhhh*] Jeg knaser sprødt mellem dine tænder [*kukuk kukuk*] Det er sådan, jeg […]

Der findes drømme, der fordobles, når man sover. Og drømme, der forsvinder i det samme.    

Han ser grå ud, synes hun. Måske er det fordi hun forventer noget andet, noget næsten levende. Han ligger på ryggen med øjnene rettet mod loftet, men vender sig, da hun kommer ind. Det overrasker hende: døde mennesker vender sig ikke, gør de? Hun sætter sig ved siden af ham og tager hans hånd. Det […]

ved siden af sig selv og udenfor alt andet, skyder hun i blinde mod det hele, det hule helvede, alt! både bødler, ofre og det der ligner (som om hun kan skelne, som om hun vil) hun skyder og skyder forbi og skyder igennem, men alt hvad hun rammer, er skyggen af sig selv, og […]

den her forestilling har akter som november mangler dage   afbrudt, glødende, baglæns       

Hvisikkehvadsåheden. Forkrometpislængslen. Atnærmesignulgrænsen. Atbølgesigblåhadet. Servile kæder af ord Og her? :: mine øjnes åh så blødende blanke