Louise Juhl

destory.dk

Category: Ingens børn

Ensomig #634

Jeg lægger vasketøj sammen, sengetøj, det er tungt og umage, ender med at ligne en bylt. Han foretrækker, at det bliver strøget, før vi lægger det på. Jeg mener, at man skal vælge sine kampe med omhu. At stryge er ikke en af dem, jeg prioriterer.Barnet sidder på tæppet og bider i en gummiring, ind […]

Ensomig #633

Vi tager til England og bor på hotel tæt ved Sct. Pauls Cathedral. Alle mennesker er ens her, habitklædte og stumme, deres bevægelser taktfaste. De vågner og bevæger sig gennem byen uden tanke for andet end deres mål, som ikke er store som lykken, men massive som bankbygninger, ambassader eller et finere fransk cuisine. Vi besøger […]

Ensomig #631

”Jeg er en mur/ og mine bryster er som tårne/ men over for ham/ måtte jeg overgive mig.” Højsangen kap 8, vers 10 Dagene tilhører ikke guderne, men lægerne, i deres hvide kjortler og med deres desinficerede håb. Puregon, Gonal-F, Fostimon. Pergoveris, Elonva, Bravelle.Kært barn har mange navne. Ægblærene måler nu 18 mm. Sjælen vejer 21 […]

Ensomig #630

I nat kom de igen. I nat kom guderne og spurgte til solen og regnen og sneen og til den lille fugl i ler, vi købte på et marked på Strandgården forrige år. –Solen, regnen, sneen falder, messede de, – men hvor falder de hen?  Hvem griber, hvem fanger, hvem former en fremtid for alt det, der […]

Ensomig #629

Min sved lugter jordslået og surt som tøj fra for længst. En krøllet skjorte med knapper, der ikke kan lukkes eller en nederdel, der lover mere, end den kan holde. I radioen transmitterer de højmesse fra Holmens kirke, de synger Vidunderligst af alt på jord: Lad hvisle kun i ormegård,at riget er lagt øde,Gud kroner […]

Ensomig #628

Der er for mange lister og for få to-dos.Mine hænder leder efter ting at gøre, åbner skuffer, lægger plastposer sammen. Tjekker pendlerne i loftet. De lyser stadig med samme gule lys. For snart længe siden hørte jeg et program i radioen, det handlede om en lufthavn i Nagorno-karabakh. Lufthavnen havde ikke sendt fly i luften […]

Ensomig #627

Han har alt for meget om ørene for tiden, fortæller han. Arbejde, hængepartier. En ven, der hænger med hovedet. Han vil gerne lytte, det er ikke det. – Men der må være tidspunkter, hvor vi kan holde fri, siger han. Hvor barnet er en drøm, en vigtig drøm, bestemt, men hvor vi kan få lov at […]

Ensomig #623

Himlen ligner en kat, og skyerne ånden fra Aladdins lampe. Hele natten har jeg ledt efter et tæppe, jeg kunne lægge over barnet. Under sengen, har jeg ledt, og i den gamle egetræskommode med porcelænsgreb. I skabet ved siden af spejlet, der forlængst er revet ned. Man kan stadig se omridset af vores trætte ansigter i […]

Ensomig #622

Guderne kan læse mine tanker, guderne kan læse alt, solen og månen og havet og himlen. Guderne ler og guderne græder, de hiver i havet og skubber til himlen og høster alle frugter. Også mine æg, mit kommende barn. De høster det hele, revl og krat. Trafikdræbte dyr og hule hænder. Drømmene.Guderne ved, hvad der […]

Ensomig #620

Alting begynder forfra, hver dag om igen. Den her søvnige uro, der ikke er angst, men noget, der ligner. Elektriske tråde med tusinder af volt, jeg spænder ud omkring dagene, som hænder om en hals.Hegn, der hegner ind og lukker ude. Hertil. Ikke længere. Ikke sove over mig (gid man kunne. Sove over sig selv, […]