Louise Juhl

Jeg har aldrig danset. De er ikke helt sandt, jeg har danset en del, men uden held, min krop forlænger ikke mine tanker. Det er det samme, når jeg tænker på dig: min krop kan ikke følge med. Jeg burde vel opsøge nogen med forstand på den slags. Med min bror er det anderledes. Han danser […]

Det er ikke altid sådan, det starter, men det er tit sådan: At han stirrer på sine hænder. Så trækker han en finger frem, en trold af en æske, så trækker han en anden finger op af en anden æske. To fingre, to trolde. Det er ikke altid sådan, det starter, men det er næsten […]

Min bror er en krøbling, hans knæ strammer under huden, han går ikke i skole, han kan ikke kende forskel på is og si. Min bror har lært at tælle ved at lægge sine skridt sammen: Èt for ét giver to. Han kan ikke tælle, hvis han står på en rulletrappe. Min bror tæller sommetider baglæns. Det […]

Åh den lyd! af et rumskib, der letter: jupiterstøv og dansemusik. Som at tænke på dengang vi brændte navne i et stykke træ, pånær måske, at vi jo aldrig nogensinde har brændt navne i et stykke træ. Det er cirka det samme alligevel, er det ikke? 

Når jeg siger, at jeg ikke er sikker, fordi du spørger om noget, jeg ikke er sikker på, så forveksler du mit svar med usikkerhed, hvilket ikke kan være mere forkert, jeg er ikke usikker, jeg er aldrig usikker, min ikke-viden er et valg, en position bestemt af hudspor og brede kæber, mens den usikkerhed, […]

Den knitren for ørerne, der minder om angst, om kæber der knuser sig selv, sådan knuser jeg, for egen hånd, kæber og det, der er værre: mellemøjet, det hule. * Taler tysk for at vinde tid, verstimmt. * Jeg læser, at den frie vilje er afblæst, at hjernen har besluttet sig, længe før mennesket træffer […]

mine hænder er urolige, flaksende fugle, og min mund er helt stille, i går læste jeg, at det er muligt at skabe en kunstig vagina, at dyrke stamceller omkring en selvnedbrydelig vaginaform, at sætte den op i en skede, at lade den vokse sig hel og hul, med tiden vil formen så æde sig selv […]

Kære Jakob, Det blev så heller ikke i dag, du kom forbi. Jeg er vred og lidt forvirret, men det ændrer næppe noget, så jeg nøjes med at konstatere.  Jeg vil i stedet høre dig, om vi kunne binde an med noget midlertidigt, indtil du igen er klar til at komme på besøg. Jeg har […]