Louise Juhl

pludselige savner jeg
0059

træfpunktet hvor man et øjeblik
kunne få lov at træde
ud af sig selv og ind
i Anders fra Øster Hurup
der med uhyggelig præcision
kunne gengive sine naboers liv
lige fra bestikskuffens indhold til
skålstørrelsen på den
næsten voksne datters
BH

eller Kira der i årevis havde forsøgt
at nå igennem til
Tine Bryld på Tværs
men forgæves
og som derfor nu i stedet talte
til ingen
om alt
om at føle sig
som en lænkehund
hos sin psykisk syge mor
der uafbrudt talte til væggene
og til værterne på TV
men aldrig til Kira

den her følelse af at blive betroet
en virkelighed
der minder mig om noget andet
om en verden inde i verden
eller en verden udenfor verden
om blive i tvivl om
alle verdener
ikke mindst sin egen