Louise Juhl

[det skal nok gå ]

i går gik jeg 

en tur i klitterne ved slettestrand 
klokken var lidt før otte
sandet var trægt 
og mine øjne tunge
og jeg måtte hele tiden synke 
for ikke at komme til at græde

undervejs så jeg marehalm 
og lysesiv høgeurt harril og 
en enkelt strandmandstro

det er længe siden 
jeg sidst har set nogen 
og så dette

jeg blev så rørt at jeg helt glemte alt 
om at synke og i stedet græd 
af lettelse måske
over sandet der lå hvor
det plejer at ligge 
og alle græsserne 
der groede i trods 

så ringede jeg til min mor
og til m og til min bror og til
s og j og c for at fortælle
hvor højt jeg elsker dem
men der var ikke noget 
signal på telefonen
så jeg fortsatte alene
og jeg ved ikke hvordan
men det lykkedes mig alligevel
at nå hjem