Der er ingen, der har sagt…..

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg må gå til bekendelse: Jeg er lidt af en ordkløver. Og vel at mærke ikke en firbladet én af slagsen. Faktisk tror jeg, at jeg af og til tenderer det påstålige og irritationsvækkende. Eller nej; jeg tror det ikke. Jeg ved det!

Men der er altså noget rasende provokerende ved de her såkaldte ”sandheder”. Jeg tænker ikke på politiske postulater eller religiøse dogmer. Dem kan man endda opponere imod. Nej, hvad jeg har i tankerne er mundheldene, ordsprogene og mors endelige trumfkort (jamen du ved nok, hvad de kloge siger….). De uimodsigelige og ikke-diskuterbare sandheder, der bare ER.

For nu at tage et par eksempler:

Summen af laster er konstant”. Et mundheld, der med garanti er opfundet af en eller anden halvkriminel svindler, der forsøgte at redde sin egen r… For vil det sige, at uanset hvor meget jeg maser i bussen, snyder foran i supermarkedskøen og stjæler fra gamle damers håndtasker, ja så er det faktisk bare et udryk for, at der er så meget andet, jeg IKKE gør? Og som alle de andre gør, og som med garanti er MEGET værre. For summen af laster er -som sagt – konstant…

Der er ingen, der har sagt, at det skulle være nemt”. Nej det er meget muligt, men jeg gør det da gerne. Siger det, altså. DET SKAL VÆRE NEMT!. Er den prut så slået eller hvordan?

Der går ingen røg uden brand”. Her kan jeg med oprejst pande sige, at jeg er inkarnationen af et modbevis. Når jeg i et anfald af hormonrelateret tristessetung lebenstraum forkynder, at alt er meningsløst og alle hader mig og jeg i øvrigt heller ikke dur til noget, er det som regel en tung spy af selvmedlidende røg. Som minutter senere (gerne efter en portion mad og et knus af kæresten) viser sig at være fuldkommen glemt og for øvrigt grundløs. Katastrofen udeblev. Der var ingen brand. Kun røg.

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget”. Nå? Says who? Jeg mener, det på godt gammeldags dansk, er noget Bullshit. Og føler mig i min gode (og dybt pessimistiske) ret til at påstå, at det modsatte er mindst lige så sandt: ”Der er ikke noget, der er så godt, at der ikke er noget skidt ved det!”. Man er vel jyde, ikk´ sandt.

Og det er selvfølgelig bare petitesser, og vi ved jo alle, at ordsprog ikke er fyldestgørende eller mere sandfærdige end alle andre postulater. Men de bliver altid affyret som et uimodsigeligt argument. Som et punktum. Basta!

Og det er meget, meget irriterende. Særligt når det kommer fra min mor. Eller far.

Men der er selvfølgelig heller ikke nogen, der har sagt, at det skulle være nemt. Vel?