Hun elsker sin mand, trodsige tomler og lugten af savsmuld. Titler som “Lad os tale døden ihjel”. Hun elsker, at der er mindst lige så meget at leve for, som der er at dø for. Mest af alt elsker hun de dage, der er simple som gopler – svømmer baglæns i tid, for ikke at se fremtiden i øjnene.