En som mig #21

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg kan huske, at jeg sad i min etværelses lejlighed og spiste sukkerfri tyggegummi, fordi jeg havde læst, at man brugte flere kalorier på at tygge end selve tyggegummiet indeholdt.
I fjernsynet tonede billeder af et terrorangreb frem på skærmen, det var den 11. september. Jeg kan huske, at jeg så billederne, hørte speakeren understrege alvoren: en mulig tredje verdenskrig. Og jeg kan huske, at det eneste, jeg tænkte på var, om jeg ville finde mod til spise en flødebolle, før verden gik under?