Ensomig #125

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg har fundet ud af, at jeg hele tiden tæller. Antallet af skridt eller hvor mange tyg, der går på et stykke tyggegummi.
Syvogfirs, otteogfirs.

Jeg tæller alt, men der er så mange farver i efteråret, at jeg har opgivet at tælle dem. Det gør mig svimmel, og har sat sig spor i min hukommelse. Det er ikke sådan, at jeg glemmer ting, jeg husker bare på en meget usystematisk måde.
Duggen ruder. Fugten er luftig,
Dis tåger rundt på må og få.
Niogfirsogfirs, tiogfirs.