Louise Juhl

Det er den 17.november, det er ikke nogen undskyldning, men i dag har jeg skrevet en hymne, en novemberhymne.
Jeg ved endnu ikke, om teksten skal messes eller synges, men unaste hvad, skal det hele akkompagneres af ko-klokke, maracas og mundharpe. Den går sådan her:

“Hvad så, lille savn i maven,
hvad skal vi kalde dig i dag:
latexlumre længsel
kælne kokosugle
smørfede sorgfugl?

Og hvad med dig, november,
din fuldfede fantomssmertefanger,
Skulle du se at komme
ud af dig selv
og ind i kampen?”