Louise Juhl

Da jeg var allermest syg og fik mad gennem sonde og mit hoved var forvirret og mit hjerte fucked up, dengang jeg var helt ude af mig selv og samtidig helt begravet i mig selv, fik jeg pludselig – midt i alt det – problemer med en nedgroet negl. Det var usigelig smertefuldt, jeg kunne ikke sove, min fod dunkede og betændelsen sved, til sidst måtte den fjernes operativt. Jeg råbte og græd som pisket. I dag husker jeg den negl som en gave, en påmindelse om hvem jeg var, hvad jeg var, kød og blod – bare det.