Ensomig #356 (til Bjørn)

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg googler “kohærent” og indser skuffet, at det ikke stemmer overens med mig og mcit, jeg falder jo fra hinanden, bare nogen udtaler mit navn.
Jeg fryser, mine hænder og fødder er iskolde. Udenfor falder regnen, indenfor falder jeg.  Er det alligevel en slags tegn, faldet, en kohærens mellem mig og regnen. Er faldet den manglende sammenhæng.
Klokken er 14.23, og hvis jeg råber mit navn tre gange bagfra, holder regnen måske op med at falde?