Ensomig #368

by Louise Juhl Dalsgaard

Klokken 5.32:
Jeg ved ikke, hvorfor jeg sidder her, morgenenen er jo alligevel forsinket, og min krop bare en forstyrrelse af mørket. En død flue i vindueskarmen bevæger en vinge – det er længe siden, jeg har troet på den slags tegn. Alligevel opretter jeg et dokument på min computer: Min Sidste Vilje, kalder jeg det, og skriver med hjertet oppe i halsen, at min aske skal spredes blandt nåletræer og punktstokket indigorørhat, når jeg dør.