Ensomig #384

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg ringer til min mor, spørger om ting:
Hvad taler du med dig selv om – taler du overhovedet? Har du nogensinde rakt fanden hele hånden, uden at han har bedt om den – haft lyst til at slå mig?
Tørrer du stadig kogler til jul, kaster du op?
Hvad beder du om, når du beder til Gud, og er du skuffet over hans svar, ligesom jeg er? Savner du Roger Whittakers fløjten, og hvad har du sat i stedet?
Vil du nogensinde svare mig ærligt, ved du overhovedet, hvad det vil sige?

*

Det var egentlig sådan her, det skete, jeg spørger: Vil du nogensinde svare mig ærligt?
Hun svarer: Ved overhovedet, hvad det vil sige?