Ensomig #409

by Louise Juhl Dalsgaard

Der er ingen, der protesterer, når han åbner en dør. Heller ikke, når han lukker den igen.
Min far dikterer husets vejrtræk. Sådan har det altid været, og med tiden har vi lært at ånde ind og puste ud i præcis samme tempo, som han åbner og lukker for os.