Louise Juhl

Han holder rotter i et glasbur, to styk, det ene dyr æder af det andet dyrs hale, han finder den slags underholdende.

– Den naturlige hensynsløshed, kalder han det, og sover med militærstøvler på, for det har han lært til spejder: Vær beredt!

En dag binder han et snørebånd om halsen på min Barbiedukke, jeg har døbt den Pamela, ligesom hende fra Dallas

– Næste gang bliver det din tur, truer han, fordi jeg har glemt at banke koden (tre bank, en pause, to bank,) på hans dør.
Jeg betror mig til min mor:

– Han slår mig ihjel, græder jeg.

-Lad nu være, at gøre en scene ud af alting, svarer hun.
Da jeg kommer hjem fra skole, har min bror lagt den haleløse rotte på mit bord. Halsen er skåret over. -Survival of the fittest, står der på en seddel bundet om halsen på ådslet.

Jeg ved ikke, hvad det betyder, men ved godt, at jeg ikke skal bede min mor om at oversætte.