Louise Juhl

Fem gange skriver hun kort med invitationer, og fem gange undlader hun at sende. Skal hun invitere kusinerne fra Vojens, og hvad med kollegerne fra Finsensvej? Egentlig vil hun helst nøjes med genboens søster, Kaja, og de tre bibliotekarer fra Grønlandstorv, men Kaja er indlagt til ECT, og iøvrigt vil far vil ikke høre tale om sådan en hønseflok:

“Lithiumvrag og Members of Dead Poets Society,” vrænger han.

Sjette gang køber hun færdigtrykte kort i Bog og Idé. På forsiden er et billede af en perserkat med nytårshat og et cocktailglas, alle tredive gæster takker ja. Mor får fjorten næsten ens buketter i gave, og naboerne har splejset om håndhævede dækkeservietter fra Georg Jensen.
Far byder velkommen, han er glad for, at så mange er mødt op for at hylde min mor. Han slutter af med at hæve glasset til et trefoldigt leve.

Men min mor er optaget, hun er ude i køkkenet, travl med at lægge dild på lakserouladen. Hun når kun lige at tørre sine hænder i forklædet, før de når til det lange: Hurraaaaaa.

Hendes fingre lugter af fisk.