Ensomig #506

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg gik tur uden hunden i dag. Det føltes så ensomt, at jeg valgte at vende om for at hente mine høretelefoner og lade hovedet fylde af musik:

“No Other” med Gene Clarke og “Skeleton Tree” med Nick Cave.
“If you wanna leave – dont breathe,” synger Cave, og det så smukt, at man et øjeblik ønsker at ophøre med at trække vejret. Det er svært. At ville noget så meget, og samtidig ønske det så lidt? Måske taler jeg sort, men det må man godt, når man hører Cave.

Da jeg kom hjem, havde en kvinde, jeg ikke kender, skrevet til mig på facebook. Hun fortalte, at hun følte sig genkendt i noget, jeg havde talt om i en radioudsendelse: En angst for eget begær og for at fylde for meget. Hendes besked gjorde mig glad, genkendelsen gjorde.
Senere så jeg et program på DR2. En franskmand havde inviteret Per Aage Brandt med i Den Blå Planet, som vist nok er det samme, som det, der engang hed Danmarks Akvarium. De talte o meningen med livet – og hvad der ellers faldt dem ind. Brandt talte om hvor svært det er at lykkes med at være til i verden, gribe den, og på samme overskue, begribe, den? De talte om forskellen på at ræsonnere sig frem til en mening – og så at udleve den. For hvad nu hvis det, vi med vores allerbedste argumenter og sunde fornuft når frem til er meningen med livet – viser sig at gøre os ulykkelige i praksis? Hvad vejer så tungest: tanken eller følelsen?
Det var en fin udsendelse, fiskene var smukke og klogt tavse. Brandt citerede til slut en filosof (jeg husker ikke hans navn) for at sige, at “meningen med mening er nonsens”. – Dada, kaldte han det. Det føles som en slags trøst egentlig: at det tilsyneladende meningsløse måske er det, der giver allermest mening. Eller omvendt.
Efter udsendelsen gik jeg en tur til Rene´s fiskebil. Her købte jeg købte lynstegt tun og jomfruhummerhaler – og hos vinhandleren en biodynamisk vin. “Let perlende,” beskrev ekspedienten den, og det lød fint, så den tog jeg.
“Ønsker fruen en kvittering,” spurgte han, da jeg havde betalt.
Den her verden, altså? Fruen? For real?

If you wanna leave – don’t breathe.