Ensomig #693

by Louise Juhl Dalsgaard

Min far ringer, han har det godt.– Hvad med dig? spørger han og jeg svarer, at jeg er ok, men at der er ting, der er svære: Novemberen for eksempel, og mandagene. – Men særligt regnen er svær, forklarer jeg, de her evindelige tilbagefald, dryp, dryp.
Min far svarer, at det er med regn, som det er med neglesvamp, Tinea Unguis, det er frygtelig grimt at se på, men ganske ufarligt. Selv har han lært at leve med begge dele, både regnen og med de tykke forhornede tånegle. 82 års samliv har faktisk skabt en form for ømhed, forklarer han, hver fredag bruger han en hel time på at fodbade de angrebne områder. Han fylder en balje med 37 grader varmt vand og hælder velduftende sæbespåner i, sætter Dr. Hook på anlægget. “Sylvias Mother”, fuld knald på knæfald og kærlighed. En sjælden luksus, han ikke ville være foruden.

Måske har han ret, måske kalder mandage med regn på den slags, på gamle hits og knæfald og skånsom pleje af de steder, der gør ondt.