Ensomig #774

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg gik en tur med hunden her til morgen, allerede før det blev lyst. Det gør jeg hver dag, og det er som sådan ikke værd at notere. Alligevel er det netop det, jeg gør. Fæstner det på papir, som en slags modstand mod ligegyldigheden.
Se:
Vandringer i mørke, hudafskrab, rosenkål.
En håndcreme med påstået duft af mandel og tidlig sne.

Jeg blev født med en lilletånegl, der groede nedad og indad, og som derfor måtte fjernes. Nu er der et hul, hvor den skulle have siddet. Jeg kunne plante en tusindfryd i arret eller jeg kunne leve med det, som det er. Det gælder vel det meste, man man må leve med det. Eller mod det.
Jeg er holdt op med at vente på, at det bliver anderledes. Den manglende negl gør ingen skade, tværtimod er er risikoen for at rive hul i mine nylonstrømper mindre. Det er med at se det positive i sine tab.
I meny inviterer de til Hverdagsfest: Der er tilbud på smør og blomkål og Dr. Oetkers Pizza Traditionale.
´Vi fejrer hverdagen med helt vilde tilbud,´skriver de på forsiden af tilbudsavisen. Det vil sige Mou-suppe med melboller eller mellemfine frosne ærter, to poser for tyve.