Ensomig #794

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg vågner hele tiden op af mig selv, forsøger ikke at tage mørket udenfor personligt. 
I går havde jeg besøg af min mor og min far, vi spiste surdejsbrød med røget rullepølse og knasende ost, legede med hunden. 

I dag er jeg tilbage ved start. 
Ved vinden og regnen og det tåbelige hjerte, der føler og føler til ingen verdens nytte. Jeg tror, at jeg vil købe “Nordeuropas svampe,” 1.717 sider med mere end 2800 arter, allesammen helt ulig mig. 
Den glæde – at fare sig vild og med vilje.