Ensomig #811
by Louise Juhl Dalsgaard
I dag vil jeg sætte et sommerfugleplaster i panden.
Hvis nogen spørger, vil jeg svare, at såret stammer fra en lidt for tidlig og næsten smørgul erantis, der – helt uden varsel – sprang op af skovbunden og ind i mit alt for åbne ansigt, da jeg var ude at lufte hunden i morges.
Den efterlod sig en lille øm og gylden bule, man må gerne røre, hvis man vil, men man skal være forsigtig.
Ae, ae.