Louise Juhl

Jeg kan huske, at jeg engang besøgte en veninde, hvis mor begyndte at græde, da jeg kom. Jeg turde ikke spørge hvorfor. I deres entre hang en sættekasse, fyldt med miniature- keramikhuse i umage vinkler, og ude på badeværelset lå et mørkegrønt og meget langhåret tæppe, der var forsøgt repareret med gaffatape. Hun græd også, da jeg gik.