Erfaring III (Vilkår)
by Louise Juhl Dalsgaard
Man kan gå. Og gå. Og gå i stykker.
Ikke: en, to, tre stykker og det samlede bliver delt.
Ikke en årsags-virknings kæde, der kan sættes i system og ordnes og registreres.
Ikke en teatralsk, men rørende, fortælling om et Dengang og Da, da alt var såre godt. Og et Nu hvor alt er tabt og fortabt og forlist.
Ikke et puslespil, der kan samles og fortælle historien om det, der Var. Og som forevigt er tabt.
Ingen storhed. Ingen skønhed i det tragiske.
Men bare gentagelsen. Og gentagelsen. Igen og igen.
Til det hele forsvinder og opløses og fortaber sig.
Et ben.
I jorden.
To ben.
I jorden.
Ballast. I ben.
At se gentagelsen.
Er første skridt.
Til at ændre cirklen.
Fra minus. Til plus.
Ballast til Ballast.
Og smukke silhuetter i solnedgangen.
Tanker til dig.
Fra Morgan of all times.
Jeg gentager:
Når jeg læser dig, så bliver jeg ofte ordløs… Du sender en stemning, som får tankerne vendt –
og altid på den gode måde…
Blogwoman
🙂
Der findes to slags viden i verden: 1) arvet viden og 2) erfaret viden.
Arvet viden er det som vi får at vide af andre. Erfaret viden er det vi selv oplever.
Det hænder ofte, at den arvede viden ikke stemmer overens med den erfarede.
Hvad skal vi så stole på?
Morgan of all times:
Silhuetten mærker. Lidt mere plus end minus. Når hun hører din ord. Bliver glad og smiler og tænker at nogen ting kan man høre igen og igen. Gentaget og gentaget. Og aldrig få nok. – Menneskelig omsorg for eksempel…Tak!
Blogwoman:
Du er ikke ordløs. For mig. Du er ord og opbakning og udveksling. Gentaget, jovist. Men jeg kommer gerne forbi din blog. Over and over again. Fordi det ikke opløses og fortaber sig, men tværtom sætter sig fast.
Kjeldsen:
Hvis du vidste. Hvor meget du rammer!!!!!!
Hvad skal vi tro…..
Hold kæft, hvor du rammer!
Der findes faktisk ifølge CG Jung en anden slags arvet viden tillige. Det kollektive ubevidste. Gad vide om det er i spil her ?
Fredagskram!!Mange!!
Hej Penpal:
Skal vi være kollektive? Sammen? Ubevidste? Sammen….
Selv fredagskram. Stort! 😉
citat “Og gå i stykker.”
Og det tit når man går ned efter at være gået tilbage og op i sømmene. Herefter er tilbage at gå ud, gå ind få stumperne til at gå sammen, forhåbentlig på en ny måde, som kan gå op og man kan gå frem.
Tilbagegang er undertiden fremgangs moder, desværre også tit dens moRder.
@ballast. Ja, lad os tage hele pakken, sammen 😉 Bevidst ubevidst og det hele.
Jeg vil være fredagsbar
Der er en rigtig dejlig film med Robert de Niro og Robin Williams, der på engelsk hedder ‘Aware’ (den danske titel har jeg glemt). Den handler om en institution for katatoniske sindslidende i 60’erne. I en scene siger en terapeut til De Niro, om han er klar over sin ubevidste fjendtlighed. De Niro svarer ganske ærligt: “Nej, så ville den jo ikke være ubevidst…”
Rimkogeren:
Jeg tror egentlig ikke, jeg går tilbage. Desværre heller ikke frem. Det er denne her midt-imellem-tilstand, ikke decideret vacuum, ikke decideret tomrum, ikke smerte eller sorg, ikke glæde eller jubel. Men bare….hjulspin. Røg uden brand. Pis uden papir…Og så videre (pardon my french 😉 )
Beologen:
Hvad snakker du om??? Fredagsbar?
Du skulle jo stå for den kollektivt ubevidste chokoladeis…Sprutten står jeg for. Bare du kommer med isen…og vafler. Mums! 😀
Og så længe det er ubevidst og kollektivt fortrængt så kan vi vel ikke stilles til doms for hverken efterfølgende overvægt eller alkoholisme???
Kjeldsen:
Jeg ved sgu godt at jeg er fjendtlig. Når det stikker mig. Særligt indadtil. Er det så ikke ubevidst? Jeg mener: Fjendtligheden kender og genkender jeg, men ophavet til den? Der står jeg uvidende….
Så bevidst ubevidst. Er det min tilstand??
Du skriver sgu så godt, at jeg får lyst til at vide mere om din person 🙂
Hehe, Ballast…nej, du har ret.
Vi tager ikke på af cyberis.
Og vi dingler ikke af cyberdrinks.
Blog-kuren kan man hurtigt tabe sig på/ved 🙂
Maria B:
Du kan da bare komme an 🙂
Men må med beklagelse meddele at jeg er rasende gennemsnitlig. Tror jeg da 😉
Tak for dine ord…
Beologen:
Men hvad med polka? Kan man danse cyberpolka? Og er det farligt?
Lad os tage en ordentlig gibbernakker. Af den virkelige slags. Æde is til fryseren er tom. Og SÅ skal der danses 😀
Ballast – ditto til dig..
God weekend –
Blogwoman