Indsamling

by Louise Juhl Dalsgaard

Af og til rammer en kilometertung tavshed mine skuldre. Jeg standser og mærker og lytter. Efter Ingenting eller alt.

Jeg ved, at kun striber af dagsrester når gennem dit persienne-syn. Øjenlågsryk.

Op og ned. Op og ned.

”No more regrets”, synger Piaf-fuglen igen.

Og jeg rammes af en uklædeligt savn efter at trænge igennem. Rækker appellerende et bulet blikkrus frem med tryglende blik. Blot et greb i lommen, en  symbolsk femmer til indsamlingen?

Først da mønten rammer bunden af kruset, kan jeg høre lyden af min skæbnes patetiske bliktromme. Hult klingende.

No More Regrets.