Jeg er af smør og æg og sukker, uendelig.

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg vil bygge, ja jeg vil, et sultent pandekagehus vil jeg bygge, en klistret masse af mel og sukker og smør, ja jeg vil bygge et pandekagehus og kitte det med sirup og marmelade, og det skal være så stort, det hus, og det skal være så sweet, det hus, uimodståeligt, og DU, du skal æde af det, hundredevis af pandekager, hundrede liter af sirup skal du æde, og marmelade, afsindige mængder af marmelade, skal du også have, og du skal blive ved at æde og du skal æde dig vej ind i huset, for der bor jeg, og du vil æde dig vej til mig, gennem lag af sukker og smørbagt dej, og du vil brække dig undervejs, hold kæft hvor vil du brække dig, men du vil blive ved at æde, for du skal finde mig, den lille sukkerperle indeni pandekagemuslingen, en glinsende og glitrende sukkerkugle, ja, men jeg skal sige dig noget, jeg skal hviske det helt sukkernice i dit øre: DER ER IKKE NOGET INDENI FOR FUCK SAKE, jeg er ikke en pandekagefange men en pandekagevogter, det er mig, der står udenfor huset og gnider mine klistrede hænder og ser, hvordan du BRÆKKER dig af vellyst og forventning, og det vil ingen ende tage, mit pandekagehus er UENDELIGT, skal jeg sige dig, smør og sukker og sukker smør, og du skal æde dig af dage i det hus, og du vil dø så lykkelig og forædt uden nogen sinde at finde andet end pandekager, sweet.