Minder om alt og ingenting

by Louise Juhl Dalsgaard

Det er pudsigt, som der absolut ikke er noget logisk hierarki i min hukommelse.

Jeg sidder og tænker tilbage. Og smiler. Store oplevelser og skelsættende begivenheder har det ikke skortet på, men hvad jeg først og fremmest erindrer er (i tilfældig rækkefølge):

Kakaomærkerne til brug i skolekantinen (hvis man købte et flüte istedet for en kakao fik man 1,25 kroner retur, som man kunne købe slik for. DET fortalte jeg aldrig min mor)

Tengilsmænd og Tvebak Løvehjerte

Chokoladeglasur. I store mængder. Uden nogens vidende. Mums!

At falde i søvn på bagsædet, mens mor og far sad og småskændtes om ruten foran i bilen.

ALT for lange sommerferier (tænk: Dét oplever jeg aldrig længere)

Troen på det umulige, såsom at bygge min egen elektriske skrivemaskine (det var før computerens indtog. Heldigvis. Ellers var projektet endnu mere dødsdømt)

At gurgle Flour i Klassens time, når Inger – FlourDamen – kom forbi.

At sætte ituklippede mælkekartonstykker fast til egene på min cykel med klemmer. Og larme mest (meget vigtigt)

At sove hos veninden. Og få wienerbrød til morgenmad. Det fik jeg kun dér. (Jeg sov der meget:-)

At få risengrød efter en tur i svømmehallen

At spille blokfløjte til forårskoncerten (det var alene en fornøjelse for undertegnede)

At drømme, at jeg fik hovedrollen i “Annie”, mens jeg skrålede : “Der kommer en dag” med et sjippetov som mikrofon. Fungerede bedst på badeværelset (og var et stort problem for de eventuelt tissetrængende. Og hovedpineramte:-)

At få lov at være længe oppe, fordi der var Melodi Grandprix. Især når “Ein bischen frieden” vandt. Hun var sååå sød.

At ligge på loftet hos min morfar. Med åbent vindue. Vågne og høre min mormors trin i gruset, mens hun hængte tøj til tørre. Rødbøgen der skærmede for solen. Og bare blive liggende, selvom det var langt op ad formiddagen.