Om at miste for at kunne finde

by Louise Juhl Dalsgaard

Kære….

Vær sød ikke længere at spørge. Orker ikke de endeløse timer ad forklaringens akse, der altid ender blindt

Vær sød, ikke at holde om mig. Orker ikke varmen fra din krop, der tænder for bundløse savn.

Vær sød ikke at elske mig. Orker ikke skylden og skammen, ved ikke at føle mig værdig.

Vær sød at forlad mig.

Vend ryggen til mig. Så jeg kan strække armene efter min længsel, og give den retning.

Lad mig kalde. Igen og igen. Med uforrettet sag.

Så jeg endelig kan sætte navn på min afmagt