Om lighed og ulighed og dynamikker

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg kom for sent i dag, til mig selv eller det, jeg skulle nå. Jeg er ikke sikker på, hvad det var. 
Min sene ankomst til dagen skyldtes, at jeg kom til at lytte til et afsnit af Supertanker. ”Lighed/ulighed styrker dynamikken”, hed det. Jeg havde egentlig besluttet mig at springe episoden over, økonomisk politik er lige min kop te. Indrømmet, jeg ved godt, at jeg kun kan tillade mig at have det sådan, fordi jeg bor i Danmark og har mit på det tørre: Et lille hus i to plan, en rød skoda, en sød hund og ikke mindst en mand med en ok og mere stabil indtægt end min egen. Det er nemlig nemmere at vende ryggen til et problem, hvis ikke ens liv afhænger af, at det bliver løst. Af samme grund ombestemte jeg mig, det er de privilegeredes pligt. At se deres egne privilegier i øjnene. Nu måtte jeg simpelthen høre om den ulighed, som også jeg bidrager til, som alle vi i vesten bidrager til, uanset om vi er top eller bund i den økonomiske pyramide. 

Og selvom udsendelsen forsinkede min dag, så fortryder jeg ikke, at jeg tog mig tiden. Det var en øjenåbnende udsendelse og med et væld af voldsomme og voldsomt væsentlige fakta. Som disse: 
Hvis den rigeste procent af verdens befolkning besluttede sig for at bruge en million kroner om dagen, så ville de have penge nok til at fortsætte i 2738 år. 1 procent af verdens befolkning, det svarer til 70 millioner mennesker, der hver og en kunne smide en million kroner i skraldespanden hver eneste dag og uden at de slap før efter 2738 år. Og som om det ikke i sig selv var grotesk, så er denne rigeste procents formue steget mere under det første år af pandemien end den steg de foregående 15 år – tilsammen! Amazons stifter, Jeff Bezos, formue steg i perioden marts 2020 til august 2021 med 80 milliarder dollars. Programmets vært, Carsten Ortmann, fortalte, at Bezos med de penge kunne have vaccineret hele verdens befolkning. Det gjorde han ikke, nej han rejste en tur ud i rummet. Udsigten er sikkert også god deroppe fra. 
Og endnu en af udsendelsens fakta: Verdens otte rigeste individer – otte, det er færre end fingrene på mine to hænder – ejer mere end jordens fattigste halvdel -altså ca tre og en halv milliard mennesker- ejer tilsammen. 

Jeg ved udmærket godt, at det er bekvemt for mig at sidde i mine chaiselongsofa med mine Iphone earpods i ørene og lytte til en podcast fra Danmarks Radio. Ganske gratis endda, fordi jeg lever i et samfund, der leverer public service af et niveau som det, Supertanker præsterer. Jeg ved også godt, at mine ører burde brænde af skam, at jeg burde rejse mig, flå øretelefonerne ud og ophøre med at skrive fiktion om gennemsnitlige mennesker med gennemsnitlige liv. At jeg i stedet burde rette min pen mod de vanvittige urimeligheder, der findes i verden. Poltisk og økonomisk. Jeg ved godt, jeg gør for lidt, alt for lidt. Jeg stemmer msåke til valget og på et parti, jeg ved, kæmper for de svageste. Indimellem råber jeg op: Om de alt for ringe forhold i psykiatrien for eksempel. Det er ikke meget, men i dag tog jeg mig tid og lyttede og forstod, at jeg må gøre mere. At vi må.
Giv det et lyt, uanset om du som jeg, tænker, at økonomisk politik er abstrakt, uforståeligt og også lidt kedeligt. Det er den her udsendelse på ingen måde, faktisk er den alt for spændende, verden er crazy!

PS: Brug ikke dine penge på Amazon, brug dem hellere på at hjælpe en fattig kvinde i Bangladesh. Det giver så meget mere mening, også økonomisk. Det er noget noget, som økonomer kalder ’det aftagende marginalprodukt ’og det betyder, at hvor Amazons stifter,. Jeff Bezos, brænder sine penge af på en tur i rummet, så vil den fattige kvinde bruge pengene på mad og sine børns sundhed og dermed øge produktiviteten i det omgivende samfund, som igen bidrager til vækst. Just saying.