Louise Juhl

Det er smart. Det er effektivt. Det er hurtigt. 
Som OL’s slogan: Hurtigere, højere, stærkere.
Hvem kommer først i mål med en bestseller? 
Hvor mange læsere kan den skaffe?
Hvor effektivt er dens budskab?

Men kunst skal det modsatte. Kunst skal tage sig tid. Gøre sig umage. Den skal have en intention og bringe den til torvs. Alle kan skrive “Undskyld”. Også en maskine. Men hvad skal man bruge en undskyldning til, hvis den er uden oprigtighed? 
Hvad skal jeg bruge et kunstværk til, hvis det er skabt uden indlevelse? 

I et fremragende essay af den amerikanske forfatter Ted Chiang, citerer han lingvisten Emily Bender for at sige, at lærere ikke beder deres elever om at skrive et essay, fordi verden mangler flere skolepålagte essays. Nej, de beder eleverne om at skrive, fordi de dermed træner deres evne til kritisk refleksion, en altafgørende evne i et stadigt mere informationsbedøvet samfund. 
Det er muligt, at AI-genereret kunst på kortere tid kan skabe en bestseller. Men mangler verden flere bestsellere? I mine øjne – nej. Verden har brug for flere bøger, der bringer komplekse, måske endda irriterende dilemmaer, til torvs. 

I et af de mest rørende digte, jeg til dato har læst (Fra Bjørn Rasmussens digtsamling ‘Ming’) kan man læse en sætning som denne:
“jeg er hele solens lille tarm”.
En som enkeltstående udsagn ret uforståelig sætning, som ChatGPT uden tvivl ville stryge og erstatte med noget mere mundret. Men digte skal ikke være mundrette og sætningen giver alverdens mening, når den optræder i digtet. Ja hele digtets fascinationskraft ligger i det kun tilnærmelsesvist forståelige.

ChatGPT tilbyder os en lutrende chance for at nyde uden at skulle yde. At smide en tilfældig ide ind i en prompte: “skriv en novelle om to kvinder på en uopdaget ø, der reproducerer sig selv uden et andet køns hjælp”. På et kvarter vil du få en fortælling, men den vil for mig at se være lige så ligegyldig, som en undskyldning uden oprigtighed. Der er ikke nogen intention bag den genererede tekst, den er bare et konglomerat af allerede tænkte ideer.  
“It is very easy to get ChatGPT to emit a series of words such as “I am happy to see you.” There are many things we don’t understand about how large language models work, but one thing we can be sure of is that ChatGPT is not happy to see you.”
En AI-genereret bog er lige så interessant, som at lytte til DSB’s højttalerkald. “Toget mod København kører fra spor 4 om seks minutter”. Det er god og vigtig rejseinformation, men kunst er det ikke.

Det giver mening at bruge AI til det, den er god til. Klar kommunikation. Koncise budskaber. Men kunst skal mere end det. Kunst skal få os til at stå på tæer for at plukke frugter, kunst skal få os til at undres, provokeres.
Kunst er at få mere, end vi forventer. Få noget andet. AI, derimod, har som sit formål at give os, hvad vi vil have. Nemt og hurtigt. Lagkage med flødeskum. Men er det det, vi vil have?