Ret og pligt og culottesteg

by Louise Juhl Dalsgaard

Langt de fleste var var enige om, at de svageste skulle have hjælp: De ældre skulle have pleje, børnene omsorg, fuglene brød. Men det viste sig hurtigt at være mere kompliceret end som så.
For hvem var egentlige syge, og hvem bare hyklere, hypokondere, hysteriske? Hvornår var man ‘rigtig’ gammel, ikke bare oppe i alderen, og havde man krav på offentlig hjælp, hvis man selv havde midlerne til at betale.
Hvad betød det at yde omsorg: Var det en fast og myndig forældrehånd eller omvendt – barnets frihed til at fejle, tegne med tusch på tapetet, nægte at spise op. De unge råbte højest, mente, at de voksnes forstenede perspektiv var bagstræberisk og fremtidsfjendsk. “Erfaring er ikke nødvendigvis et spørgsmål om alder”, fremturede de, uden at nævne, hvad det så bestod i – smed en rullekravesweater over skulderen og forsvandt ud i natten, der var jo et liv, der skulle leves, før man groede fast, som ‘de gamle’.

Der var dem, der mente, at mennesker vokser i mødet med krav. At selv store og uoverstigelige forhindringer var et redskab til forandring og vækst, et strygestål man kunne skærpe sin modstandsdygtighed på. Den personlige frihed vigtigere end alt andet. ‘Har den enkelte ene det godt, vil alle have det godt.’ En logisk model, nem at følge i teorien men ikke altid holdbar i praksis.
Andre forholdt sig skeptisk til Schlüters noget-for-noget moral. De mente, at den enkeltes frihed uundgåeligt ville føre til, at andre måtte indskrænke i deres. “Vil alle have alt, er der ikke nok til nogen”, lød argumentet.

Diskussionerne foregik overalt, i bussen, på TV, til middage hos venner. Der blev drukket vin, stemmernes styrke tog til. “Uden det private erhvervsliv, ville der ikke være nogen til at betale vores velfærd’, blev der råbt og svaret faldt prompte: ‘Uden manden på gulvet, de ansatte, ville der ikke være noget erhvervsliv’. Fra for enden af bordet sendte værtinden et undskyldende blik, spurgte til culotten: “Skal jeg skære noget mere?” Gav børnene love at rejse sig fra bordet, nu hun ikke selv kunne slippe derfra.