Situation VII

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg har skyllet mit hår i æggehvide, jeg kan ikke se forskel, jeg ved ikke, hvad jeg skal se efter.

Min teint er grå med en snert af lilla, når jeg synker mit spejlbillede, smager det af tør skimmelost, sweet dead lullaby, umage, sådan et fint ord, umage, ikk?
Sus har flået en mariehøne fra haven, ædt ni prikker og levnet resten, et knæ styrtbløder. Jeg pisser på hug, det er så smt, himlen ovenover ligner et røvhul med storhedsvanvid.

Jeg savner en fremmed, for fanden, jeg savner at forsvinde i Marseille, “Sexpack” står der på en kvindes badge, det er ikk’ sjovt, men det er jo heller ikk’ for sjov, vel.