Louise Juhl

Det år, jeg fyldte ni, blev min ældste bror femten og gik forrest i demonstrationer mod Apartheid og politivold og kom på forsiden af avisen, et billede med optog og banner og så min bror med vidt åben mund, og min mor købte avisen og smilede bekymret, det var godt at kæmpe mod uretfærdighed, sagde hun, men dumt at kæmpe mod vindmøller. Jeg ved ikke, hvad hun mente med det, det tror jeg heller ikke hun selv gjorde. 
Den dag jeg fyldte tretten, blev Mick Jagger treogfyrre, indtil da havde jeg altid troet, at jeg delte fødselsdag med Dolly Parton, det viste sig at være en fejl, hun er født i januar, nu var sammenhængen en stor flab fremfor store bryster, det gav på mange måder også mere mening. Det år jeg blev seksten, fyldte min mor halvtreds, jeg drak tre liter kvæde-te om dagen og meldte mig ind i Greenpeace, til jul fik jeg hundrede chokoladeskildpadder i gave af min kæreste. Han havde skrevet vores initialer i bunden af dem alle, pakket hvert eneste stykke ud, ridset og pakket ind igen. R + L. Jeg glemmer aldrig den gestus. 
Den sommer jeg blev nitten gik noget i stykker, måske var det mig, skolen var overstået, huen i hus. Jeg sad hver dag på mine forældres terrasse og forsøgte at føle mig fri, men følte ingenting eller også følte jeg alt for meget. Jeg skrev en seddel: jeg skulle tabe mig og dyrke motion. Jeg drak vand med æbleeddike, spiste blommer og kogt fisk, cyklede til Gistrup og tilbage igen hver morgen og hver aften. 
Året efter fyldte jeg tyve, jeg vandt 50.000 kroner i en konkurrence, købte et billedtæppe for de fleste, et årskort til Frederiksberg svømmehal for resten. Blev indlagt og begyndte at ryge Dunhill mentol, blev venner med Benny, vi kørte rundt i hver sin kørestol i hospitalshaven. Så døde han, det var i december, jeg købte et lys og tændte, men vægen blev ved med at drukne. Til sidst opgav jeg, tænkte; sådan er det.
Min trediveårs fødselsdag holdt jeg i min etværelses på Tamperdalsvej, jeg havde lagt puder på gulvet og forberedt en skattejagt, det var ok hyggeligt. Senere blev jeg kæreste med N, han var personlig træner i et fitnesscenter og kørte motorcykel, en Honda 1100. Han købte lædertøj til mig og en hjelm, vi tog på tur, sov udendørs og så en vandrotte. Jeg ved ikke, hvad jeg vil sige med det, men vi var sammen i to år, så skred jeg, vi sås kun en enkelt gang siden, han kom og ringede på min dør, forlangte lædertøj og hjelm tilbage.
Det er længe siden nu.
Hver gang jeg fylder år tænker jeg på Mick Jagger, på hans store flab, og på Benny, der kun nåede at fylde fyrre, på vindmøller og retfærdighed, kogt fisk og vandrotter og på livet, der kommer uden byttemærke, og at det måske er godt nok.