Louise Juhl

At ligge under en forhørslampe i en lillebitte celle, at mærke cellen dele sig, at mærke den blive til først en, så to, tre, ja firehundrede celler. At være i dem alle, i hver en celle, overalt.

I hver celle sidder også en klovn, en lokkeklovn med en rød næse: “Stuuuur nummer“, griner den, “stur, stur nummer“.
Jeg er bange, bange for klovnen, men allermest for mig selv, alle firehundrede mig’er, hver og en villig til at fortælle ALT, hvis bare de også må få en

rød næse.