Til og fra
by Louise Juhl Dalsgaard
Det er så meget (at sige). Så få at sige det til.
Eller: der er ikke noget (at sige). Ikke noget fornuftigt i hvert tilfælde. Og heller ingen at sige det til. Sige noget til. Ingen at sige fra. Til.
Der er bare mig og alle ordene. Uden mening. Uden fornuft. Uden indhold.
Der er så meget Meget. Så meget Lidt.
Der er meget, meget lidt.
Tilbage.
Pladder med dig, ballast, der er ovenud megen mening, fornuft og indhold i dine skriverier; der er meget, så meget meget. Har i øvrigt tilladt mig at gemme dine g.d.s ord.
Tank snarest ekstra op, så vores hjerner kan få nyt at arbejde med. Kram fra en flittig læser af dine ord 😉
jeg lytter.
Hva´ dælen Anjoe: Du skriver da vel ikke “pladder “op i mit åbne ansigt??
Har man hørt mage 😀
Du gemmer, hvad du finder værd at gemme. Og jeg ler med på din side …
Vi ses!
MissMikkelsen:
Du behøver vist ikke at lytte. Du ved det hele i forvejen 😉
Og så alt det, du nok ved jeg vil sige. Og stadig mener. Og er taknemlig for. Ved dig…
Small is beautiful.
Har man en bal-last, så ender man med at danse så meget at pundene rasler af, og man bliver til en lækker lille Sild-huet.
Men man kan jo godt være ked af det, mens man danser polka.
Og man kan omvendt godt være glad uden at danse polka.
Det vigtigste er, at man er – og at man føler noget.
Det store i det små.
Den lille forskel.
Èt lille menneske i en meget stor verden.
Du er god til at sætte ord på nogle eksistentielle grundvilkår, som man har godt af at kende til – så man med vilje kan forholde sig til dem, og stirre dem lige ind i øjnene. Det er de ikke meget for.
Åh Beolog, jeg danser skam. Skyggedans.
Bokser – om ikke med pundene – så med kroppen. Og forslagen ser jeg resterne i øjnene: Muligvis er de ikke glade for det. Men det er jeg egentlig heller ikke. Er det så en omvendt win-win-situation? Loose-loose. Eller bare big looser?
It takes two to tango. Hvordan er det med polka? Er det solo??
Tak for dine gode ord. Jeg tager dem til mig. Uanset mine suk…
Bokser med kroppen…minder om ‘Danser med drenge’.
Jeg ved faktisk ikke om man kan danse polka alene…HVEM KA’? POL-KA!
Kædedans er nok lidt tricky alene.
Sanktvejtsdans er jeg suveræn til.
Og dansen går.
Ja, det kan de sgu sagtens sige….men hvor fanden går den hen??
😉
Du har ret Ballast – der er så meget at sige – altså så hvis jeg bare kunne! :/
kh
Tilbage står du – og det er heldigvis meget – for mig..
🙂
Blogwoman
Kære Beo:
Nemlig, nemlig. Dansen,den går, men hvor går den hen???
Og vil jeg med. Overhovedet?
Men kædedans – den går vel bare i ring. Ligesom jeg. Så måske det var en overvejelse værd?. Men det er jo liiiige dét med kæden…og det svageste led…og så videre 😉
Hvem ka? Pol-ka! Det ska da vist være mit nye motto 😀
Alonzo:
Øv for hals-onder!
Jeg kan sgu heller ikke sige noget. Klogt. Men det skyldes ikke et halsonde, men et livsvarigt virus. På hjerne-og hjertebarken :-/
God bedring…
Blogwoman:
Skal vi stå tilbage – sammen??? Så er det lidt hyg´ligere… 😉
Knus, knus, knus…og så det lange: knuuuuuus
Jeg vil gerne stå tilbage – sammen – med dig…
Med og uden fornuft. Med og uden mening. Med og uden uden….
Blogwoman
Blogwoman:
Med og uden uden… 😉
Hvor befriende. At stå sammen. Uden. Med uden. Og med uden uden … 🙂
… og nogle gange er der ingenting at sige.