º drive.
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg ved ikke, hvad det er med liderligheden og jagten på den smukke sætning, ligesom jeg ikke fatter de mange fotos af solnedgange, solopgange, halve måner, hele måner
hule minder
det er helt absurd, som jeg bruger timer, dage, ja år på at opfinde minder, jeg ikke har, på huller, jeg klæder ud som bjerge, og våger jeg glipper med, som var de uskyldige øjne
findes der et liv, så håber jeg at blive født så lilla, at jeg ligner en ulykke, en blodudtrækning i et usynligt øje.
I just want to say this in public: You are a true poet! And thank you for that.
<3 thanks, Benedicte
Nyder dine ordgasmer 😉