Louise Juhl

Der bliver sendt brød rundt, skiveskåret, i en flettet kurv med en serviet i bunden. Servietten er gul, solen er gul, min kjole er gul. Der er nogen, der synger om en hest. Jeg føler mig som en hest. Jeg går hen til bordet, mine knæ er forrest, mine bryster lige efter.
Én peger: “Se, hun har fået buler i blusen, den lille.”

Det tager et år, tre, flere. Jeg er en hest, der trækker et vejr. Mine knæ er for store, kjolen skifter farve, mine bryster skifter navn. Der står ånde ud af min mund, når det er frostvejr. Jeg bærer en mane, men det er ikke min.