Louise Juhl

destory.dk

Month: april, 2018

Ensomig #434

Det var i 2001, jeg tog arbejde i Byens Ost, byens bedste ostedelikatesse. Guderne må vide hvorfor, jeg var hundesyg, frøs konstant, måske for at tjene penge, måske for få tiden til at gå. Jeg havde første dag i begyndelsen af marts, inden havde jeg læst tykke værker om ostene, deres historie, typer: Fastoste, blå […]

Ensomig #433

Vi taler om, hvad vi skal plante i de store krukker foran huset. Du foretrækker noget med stærke farver, jeg er mest til det brændte – lyng eller knæhøje græsser. Vi kan ikke blive enige, i stedet for taler vi om fuglene. “Det behøver ikke at være så kompliceret,” siger du,”i flertal hedder det en […]

Ensomig #432

Det her retningsløse, endeløse, meningsløse RASERI den her perfidt præcise SKAM og lysten, ikke mindst, til at prikke hul på det hele ALT som man prikker hul på en overmoden bums, den her kortvarige fryd ved betændelsen, der vælter ud, gul og gusten, sjælens uendeligt ligegyldige PIS liggende til skue som en klat sæd på […]

Ensomig #431

Jeg sidder i et udendørs sofaarrangement. Sofaen er i mørkeblå fløjl og står i en meget stor have (med trampolin i midten). Ved siden af mig sidder en kendt journalist og hans unge (malerisk smukke) kone. Journalisten ler meget, særligt af hvad han selv fortæller. Han henviser hele tiden til podcasts, computerspil og serier på […]

Ensomig #430

I radioen hører jeg et indslag om skrubtudsen, der, modsat frøen, ikke har en kvæk-pose, og derfor ikke kvækker men piber. Af en eller anden grund finder jeg dette faktum forsonende. Jeg får også fortalt, at tudser kan blive 36 år(!) gamle, at de går i hi om vinteren, og at deres giftkirtler er placeret […]

Ensomig #429

I dag for jeg vild. I hvert fald stod jeg på en skovsti i Tversted plantage i Nordjylland og græd? M var med, han holdt om mig, spurgte, hvorfor jeg græd: Om jeg var ked af noget, bange? Noget tredje? Jeg svarede: ” Det ved jeg ikke?, ” og vi gik videre. Senere på turen fortalte M […]

Ensomig #428

“Vent se, det skal nok blive bedre,” siger du til veninden. Hun er terminalt syg af kræft. Du har taget æg og karrysalat med (men ikke brød, fordi du ved, at brød får hende til at kaste op). Du øser op til jer begge: et blødkogt æg skåret i to halve og en god skefuld […]

Refleks