Louise Juhl

Stilheden, mens hånden stadig hænger i luften. Og så den, der følger efter. Brændt kind. -Se nu, hvad du fik mig til at gøre, råber du. Bagefter går jeg ned til hønsehuset. Til Dora, min yndlingshøne, og henter et æg i hendes rede. Det er stadig lunt, ægget, og jeg bærer det helt forsigtigt, bruger begge hænder. […]

I dag var jeg på sygehuset, jeg skulle tale med en anæstesilæge, hun hed Birgit og havde meget travlt (venteværelset var fyldt, alle sad uroligt på deres stole, så på klokken og tappede -med en unødig grådighed – vand fra en automat, selv ventede jeg en time og niogfyrre minutter), Birgit tog sig ikke desto […]

I nat drømte jeg, at jeg var med færgen til Vuossari. Undervejs blev vi fanget i en storm og måtte lægge til kyst et sted, ingen vidste hvor var. Landskabet var dækket af klipper, men overalt og op af alle sprækker voksede stride græsser og lysende grøn lav. Som den eneste valgte jeg at gå […]

Jeg går tit rundt og tekster mig selv. Som en tankehørehæmmet, der ikke kan følge med uden hjælp. I morges gik tur med hunden, klokken var kvart over syv: “Stærk trang til æggesnaps”, læste jeg. Jeg fandt tanken en anelse bekymrende, ikke mindst tidspunktet taget i betragtning. En time og fem minutter senere, klokken 8.20, […]

Jeg kan ikke huske, hvad jeg tænkte, om jeg overhovedet tænkte noget. Du havde grædt, dit højre ærme bar spor af mascara og snot, og du sad på gulvet med spredte ben. Du lignede en dukke, men dukker græder ikke, i hvert fald ikke i virkeligheden og ikke med snot. Jeg rakte min hånd frem, […]