Louise Juhl

I nat. Smagen af lidt for længe gemte æbler fra min morfars have. Sødt støvet spind.
Jeg kunne også have skrevet “smagen af mug”, men det andet er mere mildt, en måde- måske? – at rumme forfaldet på.
Ord er langt fra tilfældige, det ved fra dengang, jeg sagde til skolesygeplejersken, at jeg var ked af det, og hun svarede: men hvad har du da at være ked af?
“Ikke noget”, svarede jeg og hun purrede i mit hår: “Nej vel?”
Så lærte jeg at bruge andre ord, sur eller skuffet eller usikker.
Jeg blev sur på samfundet og gik med badgets på brystet med håndtegnet segl og:”Penge er magt/ Magt er vold”. Min far rystede på hovedet: “så var det da godt, at du har nogle andre til at betale for huslejen,” han var tydeligvis stødt, og jeg fandt ud af, at hvis ikke jeg havde noget godt at sige, var det nok bedst helt at holde min kæft. I tre uger sagde jeg ikke et eneste ord, ikke engang et “av!” til min kanin, når den bed mig. De voksne sagde “det er bare en periode” og “det går nok over”, og så gik jeg over. Begyndte at tale igen, ikke om noget bare tale, svarede otte, når folk ville vide, hvad mit yndlingstal var og mosgrøn, når de spurgte til hvilken farve, jeg bedst kunne lide.Jeg kunne også have svaret to og gammelrosa, men det gjorde jeg ikke, og nu har jeg vænnet mig til det andet. At elske otte og mos. 
Det med min morfar og de hengemte æbler. Han var om nogen en mand af få ord. Han sagde “goddaw”, når jeg kom, og “farvel min pige” når jeg tog afsted. derimellem var vi vel nærmest tavse. Jeg husker kun lyden af barberkost og skum mod stubbet hud, og standerurets visere, der skar huller i tavsheden. Jeg brugte mange timer på at sidde og stirre på fluetapen over spisebordet, når der kom en flue, viftede jeg den væk. Jeg nænnede ikke andet. Klokken to tændte jeg for TV, så transmissionerne fra Wimbledon, det var her, jeg lærte at nul hedder Love på tennisk. Jeg har siden læst, at udtrykket stammer fra ideen om, at en spiller, der får 0 point, kun kan være motiveret af en sand kærlighed (love) til det ædle spil. Det synes jeg faktisk er en meget smuk pointe. Kærligheden som et ædelt nul, man elsker ikke for at vinde, men for at være med🤍