Louise Juhl

Jeg tegner en rød tipi og en sol, kravler ind i det gule, sådan.
Så sidder jeg med mine ben mod min navle og begge hænder oppe om mine ører. Mærker, hvordan mine bryster gror som stråler.

Engang troede jeg, at kærlighed var et bevis i sig selv, nu ved jeg ikke længere, hvad jeg skal med beviser.

Mor stryger mit hår og spørger, hvad det er, jeg tegner?
Jeg svarer:
“En sommerfugleforstøver.”