At skære igennem
by Louise Juhl Dalsgaard
Kun ved at gøre mig hård, kan jeg skære som lys gennem marmor. Kun ved at gøre mig hård, kan jeg skære som lys. Skære igennem. Se klart og berøve verden sin uskyld. Miste troen. På det gode. De gode intentioner, de godes godhed. De Gode Viljer. (Min bare røv)
Og kun ved at gøre mig hård, kan jeg miste troen. Tør jeg miste troen. På alt og alle og allermest mig selv. Istedet kynisk resignation, hånlatter og armslængders afstand.
Pseudo?…It´s so fucking real!
Det er røv uden nøgler. Det er pis uden papir. Det er så let. Så hårdt. Som marmor og lys og hånlig latter.
Eli, Eli lama sabaktani ?
Hahahahaha…….
Sådan tilpas lige på kanten af rablende vanvid at det smager rigtigt. Og velkendt.
Tror (vil tro?) at det gode skærer dybere end den kyniske accept af ingenting. Uskyldstab er ikke nødvendigvis tab af mening og tab af godhed.
Måske det kan hjælpe til at skære alt ævlet væk og komme ind til kernen.
..og måske jeg vrøvler.
Nej, du vrøvler ikke. Problemet er ikke at skære igennem: Problemet er, hvad man sidder tilbage med, når man har skåret væk, skrællet af og ætset uskylden bort.
Jeg vil gerne af med ævl og kævl. Men jeg vil ikke nøjes. Med en sandhed, der alene er faktuel og nytteorientert. Så bliver et goldt. Uden “mening” (hvilket i et kynisk sandhedsbegreb er et tåbeligt og irrationelt ord)
Jeg vil have en sandhed der OGSÅ er autenisk med hensyn til at erkende, vor vi IKKE rækker. Hvor vi IKKE kan le os bort. Hvor vi IKKE kan argumentere os frem alene via rationaler, men må tage kroppen til hjælp. Mavefornemmelsen. Værdigheden. Osv…
Men en anelse mere gennemskæringsteknik kunne nu være en fordel for Ballast!.Hun tror og tror og håber og drømmer. Fint, fint. Men det er den sikre vej til at blive udnyttet og til grin. Og når det opleves tilpas ofte, ja så man jo blive hård. Bare sådan til husbehov 🙂