Louise Juhl

Om natten taler jeg med Jakob. Det er godt at tale
med Jakob, hans mund er helt stille, når han taler.

Jakob er god til at tælle, og så er han ikke bange for noget,
heller ikke for heste og slanger.
Nogle gange spørger jeg Jakob om ting. Ikke fordi jeg vil have
svar, men:

“Hvor bliver det, jeg glemmer, af ?”
eller

“Hvis lys er bevægelse, hvad er så mørke?”

Og Jakobs mund er helt stille, ligesom mørket, og jeg tænker, at
det nok er det, de voksne mener med, at tingene nogen gange siger sig selv.

.